fredag den 5. august 2011

Modellervoks - og barselsgave

Har nu - efter et tip fra en veninde - prøvet at lave modellervoks. Og det er så nemt, at det er hurtigere end at å i legetøjsbutikken efter det. Og så er det ganske ufarligt.

Jeg brugte en opskrift fra DR-programmet Rabatten og lyttede til rådet om at tage gummihandsker på, når der skal farves. Opdatering: Linket virker ikke mere, men jeg har fundet en bedre opskrift her. Opskriften er indsat herunder:


6 dl hvedemel
2 dl salt
2 spsk citronsyre
2 spsk madolie
5 dl kogende vand

Fremgangsmåde:
1. Bland alle tørre ingredienser
2. Bland olie + kogende vand og derefter kan frugtfarven blandes i efter behov (frugtfarven smitter af - husk handsker).

Da modellervoksen er ufarlig har sønnike indtil videre brugt vores køkkenredskaber så som forme og kniv. Men jeg er på jagt efter udstyr. Problemet er kun at jeg ikke skal have modellervoks med i pakken - og det er der de fleste steder.  Opdatering: I Bilka fandt jeg et sæt med køkkenredkaber og et sæt med små udstiksforme. Jeg savner dog stadig at finde fx. PlayDough-redskaber uden medfølgende voks.


Hjemmelavet modellervoks er i øvrigt en glimrende barselsgave til storesøstre og -brødre. Så har de nemlig noget at sidde og lege (stille) med, mens forældrene slapper af og nyder den lille ny.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar